2022 Menu
Tiltagende Lys 4
Uge 4, 2022
af Rick Joyner
Efter at de troende i Ap.g, var blevet spredt, begyndte de at lede, frimodigt forkynde evangeliet og gøre disciple. De har måske ikke alle været apostle, men de startede kirker der frembragte apostle, som i Antiokia. Dette er karakteren af kristen modenhed. Ledere skaber lederskab i dem, de leder, selv i en sådan grad, at deres lederskab ikke længere er nødvendigt. Er det ikke den slags overdragelser vores ultimative leder Kongernes Konge demonstrerede?
En af de vigtigste advarsler, som Herren gav os om slutningen på denne tidsalder, var: »Ve dem, der plejer spædbørn i disse dage« (Matt. 24:19). Ligesom mange andre ting Jesus sagde, kan der være en bogstavelig og åndelig anvendelse. Dette kunne også fortolkes, "Ve dem, der holder deres folk i umodenhed." Som det er med spædbørn og små børn, skal du træffe de fleste beslutninger for dem. Men efterhånden som de modnes og vokser i erfaring og visdom, kan de selv træffe flere beslutninger. Efterhånden som de bliver ved med at modnes, kan de blive ledere, der træffer beslutninger for andre.
Det er sandt at kærlige forældre ønsker at deres børn bliver mindre afhængige af dem og kloge nok til at navigere gennem livet uden dem. Dette er karakteren for at ophøje andre ledere. De ønsker, at de, der følger dem, i sidste ende skal gøre alt, hvad de gør og bedre. Vi vil aldrig kunne ophøje ledere ved at være misundelige på andre. Ophøjede ledere blomstre med fremgang – hvorledes end og gennem hvem det kommer.
I bibelske tider, som vi ser med Abraham og Isak, var der stor glæde ved fødslen af et barn. Men de fejrede også afvænningen af et barn. At blive vænnet fra betød, at de var modne nok til at spise fast føde og ikke længere bare mælk. På samme måde er enhver ny fødsel i Riget en grund til glæde, men vi bør også fejre dem, der modnes i Herren.
Ovenstående advarsel fra Herren om ammende spædbørn drejede sig om slutningen af denne tidsalder, som vi nu går ind i. Jo længere vi bevæger os ind i disse tider; jo mere vil omkostninger for umodenhed være. En virkelig succesfuld leder hjælper andre til at blive ledere. Vi må have en vision for at vokse op i Herren. Enhver troende, vi underviser, leder eller påvirker, skal være tæt nok på Ham til, at de ikke længere behøver at blive ledt af andre, men faktisk kan lede andre. Men for at nå dette modenhedsniveau kan vi ikke kortslutte processen. Vi har brug for klart definerede modenhedsstadier, som vil hjælpe med at føre folk til det næste niveau.
Hebræerbrevet betragtes teologisk som det Nye Testamentes dybeste bog. Men forfatteren til denne dybe redegørelse om sådanne ting som Melchizedeks præsteskab, kaldte dette brev for "mælk". Forfatteren beklagede, at de kun kunne tjene læserne med mælk, fordi de endnu ikke var modne nok til at modtage fast åndelig føde (Heb.5:12-14). Hvor efterlader dette den typiske troende i vor tid?
Som vi får at vide i Ef. 4, er apostlene, profeterne, evangelisterne, præsterne og lærerne givet til udrustning af de hellige, der udfører tjenestens arbejde. Så en kvalifikation for alle disse thenester er at rejse andre op til at gøre, hvad de gør. Er det ikke det ultimative eksempel på den nye pagts tjeneste – at gøre det, Jesus gjorde?
Missionsbefalingen skal gøre disciple, ikke blot omvendte. Dette defineres som at lære dem at observere alt, hvad Han befalede. Den definition, Jesus gav for enhver, der ville være Han's discipel, er så udfordrende, at vi måske spekulerer på, om vi kender nogen. Det er nødvendigt at omvende, men det er kun det første skridt. At blive født påny er ikke målet, men begyndelsen. Dette fører til et modent, stærkt kristent liv, der er ved at blive som Jesus og gøre, hvad Han gjorde. Kun at fokusere på at omvende uden at gøre disciple er en hovedårsag til svagheden og afmagten i den moderne vestlige kirke.
I det første århundrede blev det betragtet som en af de største æresbevisninger nogen kunne få at blive valgt som discipel af en af Israels store lærere. Hvor meget mere at blive kaldt en discipel af kongernes Konge? Men at være discipel krævede også en forpligtelse der var større end nogen anden. En discipel kunne ikke have anden hengivenhed eller ansvar i deres liv, der kunne forringe deres hengivenhed til deres herre. En discipel vågnede op, gik gennem deres dag og faldt i søvn om natten med én tanke – hvordan kunne de lære af deres herre, blive mere som ham og gøre det, han gjorde? Hvor meget mere fokuseret bør en discipel af vor Herre, den almægtige Gud og kongernes Konge så ikke være?
Discipelskab til Kristus er en livslang hengivenhed, som må være fokuset og lidenskaben i vores liv. Disciple arbejder ikke kun for en virksomhed eller regering, men for Herren. De søger at gøre alt, hvad de gør med den ekspertise kongen fortjener, men for et højere formål end personlig avancement eller prestige.
Ugens Ord 5
OP